Din guide til løn under sygdom

Snotnæser, feberramte medarbejdere og sygemeldinger, der tikker ind hurtigere end du kan sige “Panodil” – velkommen til den kolde sæson. Sygdom vælter ind over arbejdspladserne som en bølge af hosteanfald og Kleenex-bjerge. 

Og det er ikke bare en fornemmelse. Ifølge tal fra Statens Serum Institut stiger antallet af danskere smittet med influenza og RS-virus, hvilket betyder, at flere medarbejdere enten melder sig syge eller må blive hjemme for at passe børn med feberkinder og snotnæser. 

Men hvad betyder det egentlig for dig som arbejdsgiver? Skal du betale løn, når en medarbejder bliver syg? Kan du få refusion? Og hvad gør du, når det ikke er medarbejderen selv, men medarbejderens børn, der er ramt af influenza-inferno? Bare rolig – vi guider dig gennem reglerne, så du kan navigere i sygdomssæsonen uden unødige overraskelser.

1. Hvornår skal du betale løn under sygdom?

Når en medarbejder bliver syg, er det vigtigt at vide, hvad du som arbejdsgiver skal betale. Første skridt er at finde ud af, om medarbejderen er funktionær, og om ansættelsesforholdet er dækket af en overenskomst. 

Funktionærer

Hvis medarbejderen er funktionær, er der ingen tvivl. Funktionærloven sikrer fuld løn under hele sygdomsperioden, uanset anciennitet, arbejdstid eller ansættelsesform. Med andre ord skal du betale den samme løn, som hvis medarbejderen var på arbejde, indtil hun er raskmeldt.

Medarbejdere omfattet af overenskomst

Hvis dine medarbejdere er omfattet af en overenskomst, er det vigtigt at tjekke de specifikke regler heri. Overenskomster kan have forskellige regler – nogle sikrer fuld løn, andre kun delvis løn eller betaling i en begrænset periode. 

Men husk – hvis din medarbejder er funktionær, vil de altid have ret til fuld løn.

Hverken funktionær eller overenskomst? 

Hvis din medarbejder hverken er funktionær eller omfattet af en overenskomst, er der ingen krav om løn under sygdom. Men det betyder ikke, at du ikke kan vælge at være den gode arbejdsgiver, der hjælper dine medarbejdere – også når de ligger hjemme under dynen med feber og en uendelig Netflix-kø. 

Hvis du beslutter at udbetale løn, bør du overveje nogle vigtige detaljer. Skal medarbejderen have fuld eller delvis løn? Hvor længe skal ordningen gælde? Og kræver det en vis anciennitet, før man har ret til at få løn under sygdom?

Det skal fremgå af ansættelseskontrakten, om medarbejderen har ret til løn under sygdom. Det skaber klarhed for alle og forhindrer misforståelser. I kan også lave en sygefraværspolitik, så medarbejderne kender reglerne, før den første sygemelding tikker ind. 

Husk arbejdsgiverperioden

Selvom du ikke betaler løn til din medarbejder under sygdom, er du forpligtet til selv at udbetale et beløb svarende til sygedagpenge i de første 30 kalenderdage af sygdomsperioden. Det kalder man arbejdsgiverperioden. Det er dog en forudsætning, at medarbejderen opfylder beskæftigelseskravet. Derefter er det medarbejderens eget ansvar at søge om sygedagpenge hos kommunen.

2. Minimér udgifterne ved medarbejderes sygefravær  

Hvis du betaler løn til en syg medarbejder, behøver du heldigvis ikke bære hele udgiften selv. Her kan du, når arbejdsgiverperioden på 30 dage er slut, søge sygedagpengerefusion hos kommunen. Det betyder, at du kan få udbetalt de sygedagpenge, som medarbejderen ellers ville have fået, og dermed skære lidt af dine omkostninger til løn under sygdom.  

Ønsker du at minimere dine udgifter allerede fra start? Så kan du overveje en § 55-forsikring, som giver dig ret til refusion fra kommunen allerede fra medarbejderens 2. hele sygedag. Det kan være en smart løsning, hvis du vil minimere dine udgifter ved sygefravær.  

Vidste du, at vi hos DataLøn kan hjælpe vores kunder med at søge sygedagpengerefusion?

3. Sygdom og ferie – hvad sker der med ferieoptjening? 

Ved medarbejderes sygdom handler det ikke kun om løn og sygedagpenge – ferieoptjening er også en del af ligningen.

Hvis medarbejderen får fuld løn under sygdom, fortsætter ferieoptjeningen som normalt. Med andre ord påvirker sygdommen ikke retten til betalt ferie. 

Men hvis medarbejderen kun får delvis løn eller slet ingen løn under sygdom, skal du i stedet betale sygeferiegodtgørelse. Det sikrer, at medarbejderen stadig optjener feriepenge, selvom hun er sygemeldt. Sygeferiegodtgørelsen skal betales fra medarbejderens 2. fraværsdag, og frem til raskmeldingen – en regel, som vi ved at mange glemmer, og som er vigtig at huske på.

4. Når børnene bliver syge

Og nu hvor vi har styr på sygdom og ferie, hvad så hvis det ikke er medarbejderen selv, men derimod en feberramt junior, der holder din medarbejder hjemme? Kan medarbejderen blive hjemme, og hvad betyder det for lønnen?

Ret til fravær, men ikke løn

Vores jurister modtager ofte spørgsmål om, hvad der gælder for fravær ved barns sygdom, og det forstår vi godt.

Din medarbejder har ret til ubegrænset fravær fra arbejdet, når medarbejderens børn er syge, hvis det er nødvendigt. Det betyder dog ikke, at medarbejderen har ret til løn under fraværet – det er der nemlig ikke nogen lov, der siger noget om. 

Hvis dine medarbejdere er omfattet af en overenskomst, er det vigtigt at gennemgå den, da den ofte indeholder specifikke regler om løn i forbindelse med barns sygdom.

Når der ikke er en overenskomst

Du kan vælge at tilbyde din medarbejder løn under barns sygdom, selvom ansættelsesforholdet ikke er omfattet af en overenskomst. Hvis du gør det, er det vigtigt at afklare, hvor mange dage medarbejderen har ret til betaling, om der skal være et anciennitetskrav, og om retten kun gælder for medarbejderens egne hjemmeboende børn.

Ingen refusion ved barns sygdom

Det betyder, at hvis du vælger at betale løn under fraværet, kan du ikke få refusion for den udbetalte løn.

Du skal huske at beskrive medarbejderens ret til betaling i forbindelse med barns sygdom i ansættelseskontrakten eller i en sygefraværspolitik.

Har du brug for hjælp? 

Har du spørgsmål eller brug for rådgivning, står vores jurister klar til at hjælpe på 72 27 90 16 eller HRJura@visma.com.