Choose language

Deltag i vores webinar-serie om GDPR

Mange er usikre på, hvordan de kommer i hus med alt det, der rimer på GDPR og persondata. Derfor har vores jurister samlet en række helt praktiske værktøjer i form af 8 webinarer, der får dig i mål med GDPR i den travle hverdag.

Samtidig kan du deltage i webinarerne hjemme i din egen lænestol og slippe for spildtid og transport. Se indholdet af alle 8 webinarer nedenfor.

Tilmeld dig nu

mountain view in grayscale

1 times webinar, og du er godt i gang

Webinarerne er lavet til dig, der arbejder med løn og personale. Hvert webinar tager 60 minutter, og der er et begrænset antal deltagere pr. webinar. Det betyder, at du løbende under webinaret kan stille og få svar på dine spørgsmål af vores GDPR-specialister.

Du får naturligvis sendt præsentationen på mail inden webinaret, så du har mulighed for at tage noter på den, samtidig med at undervisningen er i gang.

Hop på 1, 2 eller 8 webinarer

Prisen er 769 kr. pr. styk. Eller alle 8 for 5385 kr. (spar 767 kr.)

Tilmeld dig nu

Webinarserien starter på ny hvert forår og hvert efterår - se de præcise datoer under de enkelte webinarer. Webinarerne holdes typisk om formiddagen. Det er ikke en forudsætning, at du i forvejen har kendskab til reglerne, da serien er bygget, så du får en grundlæggende viden om GDPR.

Serien består af 8 webinarer med hvert sit emne:

Introduktion til GDPR

På dette webinar får du en grundlæggende introduktion til GDPR med fokus på din hverdag og arbejdet med personaleadministration. Vi vil blandt andet gennemgå de forskellige slags personoplysninger, hvornår du må behandle en personoplysning, og hvilke bøder du kan risikere at få, hvis du ikke overholder reglerne:
  • Hvad er en personoplysning?
  • Almindelige oplysninger
  • Fortrolige oplysninger
  • Følsomme oplysninger
  • Hvad er omfattet af GDPR?
  • Hvornår må du behandle en personoplysning?
  • Bødeniveau og de første bøder

Webinaret er for dig, der er ny i arbejdet med GDPR eller ønsker at få emnet genopfrisket. 

Tilmeld dig webinar

Tilmeld alle 8 webinarer

Medarbejderoplysninger under ansættelsen

I løbet af et ansættelsesforhold indhenter og behandler arbejdsgivere en stor mængde personoplysninger. Vi gennemgår nogle af dem, som de fleste arbejdsgivere behandler, og inddrager særregler, som du skal være opmærksom på at overholde.
  • Hvornår må du behandle følsomme oplysninger?
  • Hvad skal du være opmærksom på, når du overvåger dine medarbejdere?
  • Og hvornår må du offentliggøre oplysninger om dine medarbejdere?

Dette webinar er for dig, der vil have helt styr på behandling af medarbejderoplysninger under en ansættelse, så du er sikker på at overholde GDPR-reglerne. 

Tilmeld dig webinar

Tilmeld alle 8 webinarer

GDPR før og efter ansættelsen

På dette webinar gennemgår vi nogle af de faldgruber, der er i forhold til behandling af oplysninger, når du skal rekruttere nye medarbejdere, eller når medarbejdere fratræder. Husker du for eksempel at slette oplysninger om fratrådte medarbejdere? Og har du styr på, hvilke oplysninger der skal slettes hvornår?
  • Hvad må du spørge om, når du skal ansætte en ny medarbejder?
  • Hvad skal ansøgeren oplyse om?
  • Må du hente oplysninger hos en tidligere arbejdsgiver?
  • Hvad gør du, når en medarbejder stopper, og hvornår skal du slette oplysninger?

Dette webinar er for dig, der ønsker at have styr på processen før og efter en ansættelse. 

Tilmeld dig webinar

Tilmeld alle 8 webinarer

Oplysningspligt og medarbejdernes rettigheder

Som arbejdsgiver behandler du en masse oplysninger om dine medarbejdere. GDPR stiller krav om, hvad du skal oplyse dine medarbejdere om i den forbindelse, ligesom du skal sikre dig, at dine medarbejdere har mulighed for at varetage deres egne interesser. På dette webinar gennemgår vi GDPR-kravene og ser på forskellige metoder, du kan bruge til at opfylde din oplysningspligt:
  • Hvad skal du oplyse om?
  • Hvem skal have oplysningerne?
  • Hvordan håndterer du medarbejdernes indsigtsret?
  • Hvad gør du hvis en fagforening beder om indsigt?
  • Hvad skal du udlevere, og hvad er undtaget?
  • Hvilke tidsfrister skal du overholde?

På webinaret får du et indblik i, hvilke krav du som arbejdsgiver skal opfylde for at leve op til reglerne om oplysningspligten. Derudover bliver du klædt på til at kunne håndtere henvendelser om dine medarbejderes rettigheder. 

Tilmeld dig webinar

Tilmeld alle 8 webinarer

Behandlingssikkerhed i praksis

På dette webinar gennemgår vi, hvilke praktiske sikkerhedsforanstaltninger du skal sætte i gang som dataansvarlig. Vi stiller skarpt på, hvordan du behandler personoplysninger sikkert, og du får gode, konkrete råd til, hvad du skal gøre for at leve op til reglerne:
  • Hvilke sikkerhedstiltag skal du gennemføre?
  • Hvad gør du, hvis du har oplysningerne på papir?
  • Hvilke krav stiller datatilsynet?
  • Hvad gør du med den fysiske sikkerhed?

Webinaret er for dig, der vil have styr på sikkerheden omkring dine data. 

Tilmeld dig webinar

Tilmeld alle 8 webinarer

Datatilsynet kommer på besøg

Er du klar til et besøg fra Datatilsynet? Og ved du, hvilke dokumenter du skal have klar før et tilsyn? Datatilsynet kan komme på besøg hos alle typer virksomheder, og dette webinar kan klæde dig på til at håndtere tilsynet bedst muligt. Vi kommer blandt andet ind på:
  • Forskellige slags tilsyn
  • Emner for tilsyn
  • Hvad skal du have klar til et tilsyn?
  • Hvad er en hændelseslog?
  • Hvad skal en fortegnelse indeholde?
  • Hvad sker der efter et tilsyn?

Webinaret er til dig, der vil være helt skarp på, hvordan du bedst forbereder dig på et besøg fra Datatilsynet - blandt andet ved at lave en hændelseslog og den fortegnelse, som alle virksomheder skal have. 

Tilmeld dig webinar

Tilmeld alle 8 webinarer

Brug af databehandlere

Har du styr på dine databehandlere? Ved du, at du også kan få en bøde, hvis dine databehandlere ikke lever op til reglerne? Dette webinar stiller skarpt på reglerne for brug af databehandlere og guider dig igennem, hvad en databehandleraftale skal indeholde.

  • Hvem er databehandler?
  • Hvad med din revisor?
  • Hvad skal en databehandleraftale indeholde?
  • Hvad med tilsyn?
Webinaret giver dig en række redskaber til at sikre, at dine databehandlere, herunder lønbureauer, IT-udbydere eller diverse konsulenter, overholder GDPR. 

Tilmeld dig webinar

Tilmeld alle 8 webinarer

Hold GDPR ved lige

At overholde GDPR er en fortsat og dynamisk proces. På dette webinar får du et praktisk værktøj, der hjælper dig med løbende at huske og vedligeholde dit GDPR-arbejde. Webinaret tager udgangspunkt i et "GDPR-årshjul", som du kan bruge i din hverdag. Årshjulet er en konkret tjekliste, der sikrer, at du overholder lovgivningen og husker GDPR i din hverdag. Du får gode råd til, hvornår du skal tjekke dine forskellige GDPR-politikker igennem, huskeregler for sletning af personoplysninger, hvornår du bør kontrollere dine databehandlere, ligesom vi kommer ind på, hvordan de lovpligtige GDPR-dokumenter som fx fortegnelsen bør være en del af det løbende vedligehold af GDPR.

Webinaret er for dig, der har en grundlæggende viden om GDPR og er i gang, men har brug for hjælp til at vedligeholde, strukturere og systematisere arbejdet. 

Tilmeld dig webinar

Tilmeld alle 8 webinarer

Tilmeld dig vores webinarer her

Få plads på alle 8 webinarer

Tilmeld dig pakken med alle 8 webinarer for i alt 5385 kr. - du sparer 767 kr.

Tilmeld alle 8 webinarer

Tilmeld dig et enkelt webinar

Hvis du tilmelder dig et enkelt webinar, koster det 769 kr. pr. styk.

Introduktion til GDPR - tilmeld dig her
Medarbejderoplysninger under ansættelsen - tilmeld dig her
GDPR før og efter ansættelsen - tilmeld dig her
Oplysningspligt og medarbejdernes rettigheder - tilmeld dig her
Behandlingssikkerhed i praksis - tilmeld dig her
Datatilsynet kommer på besøg - tilmeld dig her
Brug af databehandlere - tilmeld dig her
Hold GDPR ved lige - tilmeld dig her