Lønindberetning – det skal du have styr på når du indberetter løn
Alle virksomheder i Danmark skal indberette løn for deres medarbejdere til eIndkomst. Lønindberetningen giver blandt andet det offentlige en bedre kontrol med udbetaling af sociale ydelser samt den enkelte lønmodtager bedre mulighed for at kontrollere, at lønnen bliver angivet korrekt (via sin lønseddel).
Udover at indberette løn, A-skat og AM-bidrag skal man huske at indberette ATP, løntimer og feriepenge. Grunden til at der skal indberettes løntimer/arbejdstimer, er at det offentlige og A-kasserne bruger de indberettede oplysninger til at udregne dagpenge, efterløn m.m.
Hvilke lønindberetningsfrister skal man overholde?
Når man laver lønindberetning, er der visse deadlines der skal overholdes. Det afhænger af om virksomheden er tilmeldt månedlig eller sporadisk angivelse. Hvis virksomheden ikke er tilmeldt lønindberetning, kan det gøres på virk.dk.
Månedlig angivelse:
Virksomheden skal aflevere oplysninger til eIndkomst hver måned. Det er vigtigt at huske at gøre dette, selvom der ikke udbetales løn. Hvis der ikke udbetales løn, skal der i stedet laves en nulindberetning. Husker man ikke det, pålægges virksomheden et gebyr på 800 kr. fra SKAT.
DataLøn har en automatisk funktion som sørger for at lave nulindberetning, hvis virksomheden ikke udbetaler løn en måned. Så behøver du ikke bekymre dig om at huske det - og eventuelt ærgre dig over et kedeligt gebyr.
Sporadisk angivelse:
Er virksomheden tilmeldt sporadisk angivelse, skal der kun laves lønindberetning til eIndkomst, når der udbetales løn. Det kan være en fordel, hvis virksomheden ikke ved i hvilke perioder, der skal udbetales løn.
Men hvilke deadlines skal du så overholde? Den generelle tommelfingerregel er, at du skal lave lønindberetningen 2 bankdage før lønnen skal stå på medarbejderens konto.
Hvis du har medarbejdere som skal have det samme i løn, måned efter måned, har du mulighed for at opsætte en automatisk lønindberetning i DataLøn. Så sørger systemet for at indberette og udbetale løn og helt automatisk. Dermed skal du kun ind og gøre noget ved lønnen, hvis medarbejderen skal holde ferie eller der sker andre ændringer.
Lønindberetning til Danmarks Statistik
Danske virksomheder kan blive udvalgt til at indberette lønstatistikker til Danmarks Statistik. Lønstatistikken laves for at kunne få detaljeret viden om, hvordan løn er fordelt på tværs af stillinger, brancher, uddannelser og meget mere for hele arbejdsmarkedet. Læs mere hos Danmarks Statistik.
Hvis du bruger DataLøn, behøver du ikke at bekymre dig om at huske lønindberetningen i forhold til statistik. Det eneste det kræver, er at du aktiverer et felt, når og hvis din virksomhed bliver udvalgt til at indberette til statistik. Derefter sørger systemet for automatisk løbende at indberette oplysningerne til Danmarks Statistik.
Lønindberetning i DataLøn
Når du skal indberette løn, er der er der mange ting du skal holde styr på. Derfor har DataLøn gjort meget ud af, at det skal være nemt at behandle lønindberetningen, samtidig med det skal være fleksibelt, så det passer til dine behov. Det er ligegyldigt om du er en lille eller stor virksomhed med få eller mange ansatte.
Automatiske funktioner og indberetninger gør dit liv lettere og hjælper dig med at udbetale den korrekte løn til tiden. Vi sørger for at SKAT, ATP, barselsfonde, feriefonde, pensionsopsparinger og flere til, får indberettet de korrekte oplysninger.
Det er lønindberetning uden besvær.