Undgå at miste refusion af løn til en syg medarbejder
Hvis din medarbejder er syg gennem længere tid, kan du få refunderet en del af lønnen via medarbejderens kommune.
Du skal dog være opmærksom på, at du kan miste retten til refusion af sygedagpenge, hvis medarbejderen ikke opfylder kommunens krav. Derfor anbefaler vi
At du gør medarbejderen opmærksom på, hvad konsekvensen vil være, hvis han eller hun er skyld i, at virksomheden mister retten til refusion
Har I mistet refusionen af sygedagpenge?
Hvis uheldet alligevel er ude, og medarbejderen er skyld i, at virksomheden mister retten til refusion, er alt heldigvis ikke tabt.
Højesteret har nemlig slået fast, at du som arbejdsgiver godt kan modregne den mistede refusion i en medarbejders løn i denne situation: ”Hvis det vurderes rimeligt i forhold til medarbejderens udviste skyld, medarbejderens stilling og omstændighederne i øvrigt.”
Og hvad betyder det så?
Medarbejderen skal altså være direkte skyldig i ikke at overholde kommunens krav – samtidig med at virksomheden ikke må have forholdt sig passivt, men skal have gjort sit bedste for at hjælpe medarbejderen med at opfylde sine forpligtelser over for kommunen.
Om I kan modregne den tabte refusion, afhænger dog stadig af flere forskellige omstændigheder. Derfor er der behov for at vurdere hver enkelt sag – og det hjælper vi naturligvis gerne med i Visma DataLøns juridiske afdeling.
Men helt sikkert er det: I skal sørge for at hjælpe og vejlede medarbejderen, hvis I skal have mulighed for at modregne den mistede refusion i medarbejderens løn.