Arbejdsmarkedspension er et begreb, der dækker over forskellige pensionsordninger skåret over en bestemt læst. Nemlig at det er pensionsaftaler, der er knyttet direkte til et ansættelsesforhold.

Som ordet arbejdsmarkedspension antyder, er det pensionsaftaler, der er indgået mellem arbejdsmarkedets parter (det vil sige arbejdsgivere og lønmodtagere eller repræsentanterne for dem hver især).

Aftalerne bliver typisk nedfældet i de forskellige overenskomster, som arbejdsmarkedets parter indgår med hinanden. Men ikke nødvendigvis. En arbejdsmarkedspension kan også være en såkaldt firmapension, hvor det er den enkelte virksomhed med lige præcis dens ansatte, der har deres egen ordning.

Hovedparten af arbejdsmarkedspensionerne i Danmark er dog overenskomstbaserede.

Den direkte konsekvens af aftalerne om arbejdsmarkedspensioner - overenskomstbaserede eller ej - er, at arbejdsgiverne forpligter sig til at betale en given procentdel af den enkelte medarbejderes løn ind på en bestemt pensionsordning. Denne procentdel er altså et beløb, der kommer oven i den almindelige løn. Nogle gange (ofte) betaler medarbejderen også selv en procentdel af sin løn ind på selv samme arbejdsmarkedspension. Hvor store disse procentdele er, vil også være fastsat i overenskomsten eller i aftalen om firmapension.

AMP er ikke bare en forkortelse, men faktisk også selve begrebet arbejdsmarkedspension omsat i mere konkrete termer. Det vil sige, at AMP er det specifikke beløb, den procentdel af lønnen, som arbejdsgiver betaler ind på den enkelte medarbejders arbejdsmarkedspension.

Hvis arbejdsmarkedspensionsaftalen også tilsiger, at medarbejderen skal bidrage til pensionsopsparingen - og det gør den ofte - er denne del også med i AMP. Når procentsatserne er fastsat i overenskomsten, eller aftalen om firmapension, kan de ikke være mindre end dem. Og hverken arbejdsgiver eller medarbejder kan undsige sig at betale ind til den givne arbejdsmarkedspension. Arbejdsmarkedspensioner er aftalebaserede, men i realiteten fungerer de som lovpligtige, så længe aftalen eksisterer.

Hvis en aftale om en arbejdsmarkedspension for eksempel definerer, at arbejdsgiveren skal betale 8 procent og lønmodtageren 4 procent ind til pensionen, så er AMP'en 12 procent. Man siger i så fald, at man har en arbejdsmarkedpension på 12 procent.

Husk, at når du som arbejdsgiver skal finde grundlaget, som AM-bidraget skal trækkes fra (også kaldet AM-grundlaget), skal du huske at trække medarbejderens eget bidrag til blandt andet arbejdsmarkedpension fra bruttolønnen. Først da har du AM-grundlaget.

Arbejdsmarkedspensionerne har lange historiske rødder i Danmark. I mange år - faktisk fra 1849 til 1987 - var det mere eller mindre eksklusive ordninger for stort set kun statslige embedsmænd og tjenestemænd. Selv om der i løbet af ikke mindst 1960'erne og 70'erne kom flere grupper med på vognen.

Den virkelige udbredelse af arbejdsmarkedspensionerne kom imidlertid først i 1987. Det år forpligtede den borgerlige Schlüter-regering og arbejdmarkedets parter sig til at udbrede ordningen så vidt som muligt. Dette gjorde de i den såkaldte Fælleserklæring. De konkrete rsultater af Fælleserklæringen kom realtivt hurtigt, og i 2020'erne er har næsten alle, der er dækket af en overenskomst, en arbejdsmarkedspension i en aller anden form.

En vigtig grund til Fælleserklæringens succes, skal ses i de dystre økonomiske udsigter, der prægede 1980'erne, også kendt som fattig-firserne. Den generelle forstålse var, at det var vigtigt i vid udstrækning at sikre flest muligt almindelige menneskers alderdom økonomisk.

En arbejdsmarkedspension kommer til udbetaling til medarbejderen, når vedkommende er gået på pension. Det ligger næsten i ordet.

En arbejdsmarkedspension kan imidlertid være opbygget på flere forskellige måder. De forskellige typer adskiller sig blandt andet på måden, pensionen bliver udbetalt på. Det kan være éngangsbeløb eller løbende udbetalinger som ved for eksempel ratepension eller livrenter.

Det er også forskelligt, om beskatningen sker ved indbetalingen eller udbetalingen. Og der er regler for, hvor tidligt medarbejderen kan få pensionen udbetalt i forhold til hvor langt vedkommende er fra folkepensionsalderen - men altså stadig på den anden side af pensionering fra sit arbejde.

Der kan også knytte sig særlige regler til udbetalingstidspunktet alt efter hvornår den enkelte medarbejder er trådt ind i ordningen.

Arbejdsmarkedpensioner - og derved frugten af alle de AMP-bidrag som arbejdsgiver og medarbejder har indbetalt gennem ansættelsesforholdet - kommer til udbetaling i årene efter, at medarbejderen er gået på pension. Der er mange forskellige regler, alt efter typen af pensionsordning.

Generelt gælder dog, at en arbejdsmarkedspension, hvad enten den er overenskomstbaseret, eller det er en firmapension, ikke kan komme til udbetaling før den pensionsalder, der er aftalt.

Men skulle du have opsparinger, som kan udbetales før du går på pension, skal du huske på, at størrelsen af opsparingen bliver beregnet på det tidspunkt, hvor du får den udbetalt. Desuden skal du betale en afgift til staten på op til 60 procent, hvis du får udbetalt din arbejdsmarkedspension før tid. Undersøg altid din egen ordning og betingelserne grundigt, inden du hæver din pension.