Når man taler om optjening af feriedage, taler man i virkeligheden om feriedage, hvor lønmodtageren samtidig får betaling. Enten i form af løn under ferien eller i form af feriegodtgørelse. For helt grundlæggende har alle ret til at holde ferie (5 uger om året). Optjening går altså på at optjene betalt ferie.

En medarbejder optjener 2,08 feriedage pr. måned. Så når en måned er omme, kan vedkommende altså holde 2 dages ferie og samtidig få penge på kontoen. Feriedage afholdes nemlig altid i hele dage, så de sidste 0,08 dage føres videre og ender med at blive til en hel til sidst.

2,08 feriedage pr. måned svarer til 25 dage på et år, som er det antal dage Ferieloven definerer. Regner man efter, er 12 x 2,08 ret beset kun 24,96. Men det er så tæt som man nu kan komme 25, når et år nu engang har 12 måneder.

I nogle virksomheder får medarbejderne flere feriedage end de 25 dage, der er sikret den enkelte via Ferieloven. Det kan være aftalt gennem en overenskomst, eller det kan være individuelt aftalt.

Har man flere feriedage end de 25 årlige, kaldes de ofte enten feriefridage eller den 6. ferieuge. Nogle steder har man også ekstra såkaldte omsorgsdage. Det er forskelligt fra virksomhed til virksomhed, hvornår på året for eksempel feriefridage tildeles, og for eksempel hvor længe man skal have været ansat for at få ret til dem.

Den enkelte kan selvfølgelig holde sit eget lille skufferegnskab og på den måde selv holde styr på, hvor få eller hvor mange feriedage, vedkommende har brugt inden for et givent ferieår eller ferieafholdelsesperiode. Men det er selvfølgelig arbejdsgiver, der dybest har og skal have styr på det.

Som arbejdsgiver kan du nemt hjælpe dine medarbejdere med at bevare overblikket ved hjælp af ferieregnskabet, som er en funktion i lønsystemet DataLøn. Det er simpelthen bare et spørgsmål om at sætte et flueben inde på den enkelte medarbejders stamoplysninger i lønsystemet. Så kan medarbejderen løbende følge sit forbrug af feriedage på sin lønseddel. Du kan se et eksempel på, hvordan ferieregnskabet står på en lønseddel lavet i DataLøn.

En alternativ måde, dine medarbejdere kan holde styr på, hvor mange feriedage de har at rutte med, er vores feriedageberegner. Her taster den enkelte selv ganske få oplysninger - for eksempel om det er muligt at holde ferie på forskud - og får med det samme et resultat.

En arbejdsgiver kan beslutte, at det er muligt for medarbejderne at holde ferie på forskud. Denne mulighed er opstået som en konsekvens af, at Ferieloven blev kraftigt revideret i 2020. I og med at man ikke længere skal optjene et helt års feriedage, før man kan begynde at afholde dem, vil den enkelte medarbejdere kunne stå i en situation, hvor han eller hun ikke har nok optjente feriedage til at kunne holde for eksempel efterårsferie.

For at give arbejdsgiverne en mulighed for at afhjælpe sådan en situation, tillader loven, at man kan give medarbejderne lov til at holde ferie på forskud.

Skulle medarbejderen skifte job og fratræde, inden vedkommende så at sige har indhentet de feriedage, der er afholdt på forskud, har man som arbejdsgiver lov til at modregne i medarbejderens sidste løn. Så er der afregnet og rene linjer den dag, medarbejderen fratræder.

Ved bortvisning stiller sagen sig anderledes, da der i den situation ikke er noget at modregne i. I dette tilfælde har en ordning med ferie på forskud altså potentielt negative økonomiske konsekvenser for arbejdsgiver. Ferie på forskud er med andre ord en ordning på arbejdsgivers egen risiko. Omvendt er det en god mulighed for at gøre medarbejdernes (ferie)liv nemmere og mere fleksibelt. Så det er en afvejning og risikovurdering, den enkelte arbejdsgiver skal foretage.