Et frikort er et af de 3 kort, der findes under overbegrebet skattekort.

Udover frikortet, findes også hovedkort og bikort.

Alle danskere over 15 år har automatisk et frikort, og frikortet betyder, at de først tjente lønkroner er skattefri, så længe beløbet holder sig inden for frikortets grænse. Oftest er det unge mennesker, der reelt set bruger deres frikort, da de ofte kun har et fritidsjob og derved ikke har så høj en årlig indtægt.

Selv om frikortet giver skattefrihed op til en vis grænse, skal alle dog betale AM-bidrag af deres lønindtægter - hvad enten arbejdsgiver bruger vedkommendes frikort, hoved- eller bikort.

Arbejdsgiver bruger frikortet, når den forventede årlige indtægt for medarbejderen, jvf. vedkommendes forskudsregistrering, holder sig inden for frikortets beløbsgrænse. Igen vil det ofte gælde de yngste medarbejdere, der blot har et fritidsjob og derfor en begrænset indtægt.

Så snart lønindtægten går over frikortets grænse, skal arbejdsgiver tilbageholde skat af lønindtægten - i overensstemmelse med den trækprocent, der fremgår af den enkeltes forskudsopgørelse og skattekort.

Har du unge medarbejdere under 18 år, eller skal du til at hyre? Så læs vores guide til ansættelse af ungarbejdere, hvor vi gennemgår alt, du skal huske, om arbejdstid, arbejdsmiljø, ansættelseskontrakt, ATP, m.m.:

Alle der er fyldt 15 år, har automatisk et frikort. Ansætter du som arbejdsgiver en ungarbejder, der er under 15 år, skal du i første omgang bede den unge medarbejder om selv at gå ind og bestille en tast-selv-kode hos SKAT. I den situation er det første skridt på vejen til, at den unge får et frikort, du som arbejdsgiver senere hen kan bruge, når du udbetaler løn.

Hvor mange penge, der kan tjenes skattefrit (altså bortset fra AM-bidrag) på et frikort, afhænger af, hvor gammel medarbejderen er.

Er medarbejderen 18 år eller ældre, er det skattefri beløb som udgangspunkt 48.000 kr. i 2023.

Er medarbejderen under 18 år, er grænsen i 2022 som udgangspunkt 38.400 kr.

Årsagen til, at det skattefri beløb ikke er skåret i granit og er ens for alle, er, at det afhænger af, hvilke fradrag den enkelte har - hvilket igen afhænger af en række personlige forhold. For eksempel stiger beskæftigelsesfradraget i takt med lønnen, og hvis medarbejderen har et kørselsfradrag, bliver det skattefri beløb på frikortet for eksempel også noget højere.    

Arbejdsgiver henter selv oplysningerne fra SKAT.