En lønseddel er den enkelte medarbejders kvittering på, at du som arbejdsgiver har udbetalt løn. Lønsedlen er desuden medarbejderens bevis for, at der er betalt blandt andet A-skat og AM-bidrag af lønnen. Siden kildeskatten blev indført i 1970, har det været arbejdsgivers pligt at afregne skatten på medarbejderens vegne (ved kilden). Lønsedlen dokumenterer, hvad medarbejderen har tjent, og hvad der bliver afregnet, i den givne lønperiode, ligegyldigt om lønterminen er månedlig eller falder hver 14. dag.

Du har som arbejdsgiver pligt til at udlevere en lønseddel til din medarbejder - senest den dag lønnen udbetales. Der er ikke nogen bestemte krav til, hvordan lønsedlen stilles op, men der er en lang række krav til, hvilke informationer en lønseddel faktisk skal indeholde. Nogle af kravene stammer fra lovgivning, andre er påkrævet hvis/når man følger en overenskomst.

En lønseddel skal naturligvis spejle de aftaler, som arbejdsgiver og medarbejder har indgået, og som fremgår af ansættelseskontrakten. Følger I en overenskomst, skal indholdet af lønsedlen også spejle de krav, overenskomsten sætter. Er aftalen således for eksempel, at arbejdsgiver betaler et pensionsbidrag på 12 procent, og at der skal tages 6 procent af medarbejderens løn som indbetaling til samme pensionsordning, så skal den beregning fremgå af lønsedlen. Og så videre.

De lovpligtige krav til hvad en lønseddel skal indeholde, kan stilles tydeligt op. Lønsedlen skal sort på hvidt indeholde:

• Arbejdsgivers navn, adresse samt CVR-nummer eller SE-nummer.
• Medarbejderens navn og adresse, samt CPR-nummer eller medarbejdernummer.
• Lønperioden samt det indkomstår, som lønberegningen angår.
• Antal arbejdstimer i perioden. Timerne skal også indberettes til eIndkomst (laver du løn i DataLøn sker dette automatisk).
• Udbetalte G-dage (hvis der har været nogle).
• Løn før skat (bruttoløn), altså hvilket beløb der trækkes A-skat og AM-bidrag fra.
• Pensionsbidrag som trækkes fra medarbejderens løn, blandt andet ATP
• AM-bidrag (arbejdsmarkedsbidrag) som arbejdsgiver indeholder af lønnen på vegne af SKAT.
• A-skat som arbejdsgiver trækker fra A-indkomsten og indeholder på vegne af SKAT.
• Skattekortoplysninger: fradrag og trækprocent.
• Løn efter skat (nettoløn). Altså, hvilket beløb kommer til udbetaling - for eksempel på medarbejderens Nemkonto.

Der er en række forhold, som andre bestemmelser - som for eksempel en overenskomst eller en individuel kontrakt - medfører skal med på en lønseddel, hvis de er aktuelle i virksomheden og for medarbejderen. Det gælder for eksempel:

• Kørselsgodtgørelse
• Pension
• Søgnehelligdagstillæg
• Løn under sygdom
• Gruppelivsordninger
• Forsikringer
• Fritvalgskonto

Ja, det er et lovkrav, at du som arbejdsgiver gemmer medarbejdernes lønsedler (oplysninger om løn) i 5 år. Det er også et krav, at ingen andre har adgang til oplysningerne. Lønoplysninger er personoplysninger, der skal beskyttes i henhold til GDPR.

Der er som nævnt ingen formkrav til, hvordan en lønseddel stilles op. Men en lønseddel lavet i DataLøn ligner sig selv fra gang til gang - og indeholder selvfølgelig alt det lovpligtige. Som arbejdsgiver kan du bruge DataLøns lønsedler ligegyldigt hvilken type medarbejdere, du har, og hvad enten medarbejderne får for eksempel timeløn, fast månedsløn, provisionsløn eller akkordløn.

Laver du løn i DataLøn med vores lønsedler, kører alle indberetninger og overførsler til SKAT, ATP, barselsfonde, feriefonde, pension og så videre også automatisk.

Dine medarbejdere skal have deres lønsedler senest den dag, hvor lønnen udbetales. Nu til dags får de allerfleste medarbejdere enten leveret deres lønseddel i e-boks eller i mit.dk

Det er dig som arbejdsgiver, der bestemmer, hvordan du vil aflevere lønsedlen til medarbejderen.