Alt om arbejdstimer
Personfradrag
Hvad er personfradrag?
Personfradrag er et skatteteknisk begreb, der betegner det såkaldte bundfradrag, som alle danskere årligt har. I praksis bliver det fordelt ud på årets 12 måneder, hvis medarbejderen arbejder måned efter måned. Personfradraget udgør et beløb, som den enkelte medarbejder er undtaget fra at betale skat af. Størrelsen af beløbet afhænger af, om medarbejderen er over eller under 18 år.
Men det er typisk ikke noget du som arbejdsgiver skal spekulere videre over, da al informationen ligger i den enkelte medarbejders skattekort, som du henter digitalt hos SKAT. Har du skattekortet på denne måde, vil et lønsystem som DataLøn sørge for, at den enkelte medarbejder får det personfradrag og den trækprocent, som skattekortet tilsiger, når du laver vedkommendes løn. Oplysningerne i den enkeltes skattekort baserer sig på den enkeltes forskudsopgørelse.
Hvor stort er personfradraget?
Personfradraget udvikler sig år for år. Du kan se de seneste års udvikling i denne oversigt:
2024: 49.700 kr.
2023: 48.000 kr.
2022: 46.600 kr.
2021: 46.700 kr.
2020: 46.500 kr.
2019: 46.200 kr.
2018: 46.000 kr.
Hvis du har medarbejdere, der er under 18 år, har personfradraget udviklet sig således:
2024: 49.700 kr.
2023: 38.400 kr.
2022: 37.300 kr.
2021: 36.900 kr.
2020: 36.100 kr.
2019: 35.300 kr.
2018: 34.500 kr.
Brug for hjælp til løn?
Vores løneksperter sidder klar ved telefonerne
Som kunde i DataLøn får du et nemt og fleksibelt lønsystem og 5-stjernet kundesupport.
Personfradrag og andre fradrag
Personfradraget er blot et af flere skattefradrag, som en medarbejder har eller kan have, og det er et af de fradrag, som arbejdsgivere der udbetaler løn, skal tage hensyn til. Informationerne om personfradraget ligger i den enkeltes skattekort. Det gør oplysninger om beskæftigelsesfradrag og jobfradrag også.
Andre skattefradrag er typisk noget den enkelte medarbejder selv skal sørge for at få med i sin årlige afregning med SKAT. Det kan for eksempel være befordringsfradrag.