Et skattekort er et paraplybegreb, der under sig har fænomenerne hovedkort, bikort og frikort.

Skattekortet var tidligere et stykke papir, man skulle aflevere til sin arbejdsgiver, så arbejdsgiveren kendte ens trækprocent og fradrag (som blandt andet dækker over personfradraget). I det 21. århundrede er skattekortet næsten altid elektronisk, og dem der skal bruge skattekortet (typisk arbejdsgivere) henter det selv digitalt. Men konceptet er det samme.

Skattekortet udstedes af SKAT og indeholder en række skattemæssige oplysninger om skattekortets indehaver (alle danskere har et skattekort). På baggrund af blandt andet bopælskommune samt forskudsopgørelse og dermed den forventede indtægt et givent år, udregner SKAT hvilken trækprocent, den enkelte har. På samme måde fortæller skattekortet, hvor stort et fradrag den enkelte har pr. måned, pr. 14. dag og pr. dag.

Det er primært arbejdsgivere - og andre der udbetaler ydelser som for eksempel a-kasser - der benytter den enkeltes skattekort. For skattekortet - hvad enten det kommer i skikkelse af hovedkort, bikort eller frikort - skal benyttes hver gang, en løn eller en ydelse skal udbetales. Det sker for bedst muligt at sikre, at den enkelte dansker får afregnet sin skat ikke bare løbende, men også mest mulig præcist.

Det er arbejdsgiver, eller udbetaleren af ydelsen (for eksempel SU), der bruger skattekortet. Det vil sige de oplysninger, som ligger i det typisk elektroniske skattekort. Arbejdsgiver henter skattekortet via SKAT og indberetter lønoplysninger hver måned til eIndkomst.

Når en lønmodtager ændrer sin forskudsopgørelse, får arbejdsgiver i de fleste tilfælde oplyst dette automatisk, fordi skattekortet opdateres samtidigt. Ved en ændring af forskudsopgørelsen slår det dog først igennem på skattekortet den 1. i den efterfølgende måned.

Som arbejdsgiver kan du måske opleve, at en medarbejder fortæller dig, at du bruger et forkert skattekort. Er der tale om en fejl, kan du regulere fradraget for den næste lønkørsel.

Som lønmodtager skal du ikke som sådan bruge dit skattekort til noget konkret, men du kan altid se, hvordan det ser ud (altså hvilken trækprocent og fradrag, du har) i TastSelv hos SKAT. Du skal dog fortælle din arbejdsgiver, om vedkommende skal bruge dit hovedkort eller dit bikort. Din hovedarbejdsgiver, altså der hvor du har størst indtægt fra, skal anvende dit hovedkort.

Betegnelsen eSkattekort er kun noget arbejdsgivere og for eksempel DataLøn som lønbureau opererer med. Indholdet af e-skattekortet og skattekortet er præcis det samme, men eSkattekortet sendes kun til dem, der abonnerer på det (og det kan man ikke som privatperson).

eSkattekortet bruges af den arbejdsgiver, der skal indeholde skat - altså AM-bidrag og A-skat.

Når man som arbejdsgiver indsender ansættelsesoplysninger via eIndkomstsystemet, starter man samtidig med at abonnere på den ansattes eSkattekort. Hvis man har lagt lønarbejdet ud til et lønbureau som for eksempel DataLøn, vil det være dette bureau, der abonnerer på eSkattekortet og får skatteoplysningerne på de enkelte lønmodtagere.

Når du selv som arbejdsgiver - eller dit lønbureau - skal beslutte hvilket eSkattekort (hvis det altså har ændret sig, for eksempel ved en ændret forskudsregistrering), der skal bruges, når en given løn beregnes, afhænger det af, om medarbejderen er forud- eller bagudlønnet.

Er medarbejderen bagudlønnet, hvilket er det mest almindelige, skal du som arbejdsgiver bruge det eSkattekort, der er gyldigt på udbetalingstidspunktet. Er der derimod tale om forudlønnede medarbejdere, hvor lønnen udbetales før lønperioden overhovedet er startet, bruges det eSkattekort, der er gyldigt på lønperiodens startdato. Du kan få flere detaljer om eSkattekortet hos SKAT.