En hel del virksomheder har én eller flere biler, der kan bruges af forskellige medarbejdere, når de for eksempel skal ud til et kundemøde eller ud på en anden konkret arbejdsopgave. Og det er super fint.

Nogle gange kan en medarbejder måske også bruge sådan en bil til at køre hjem i for så at skulle bruge bilen i arbejdsøjemed dagen efter. Det er også okay, men i det tilfælde betragtes det som privat kørsel og skal som udgangspunkt beskattes på samme måde som en medarbejder der har fri bil skal.

Det er her 25-gange-reglen og/eller 60-dagesreglen kommer i spil. De udgør nemlig de undtagelser der findes til hovedreglen om beskatning i disse situationer.

25-gange-reglen

Kører en medarbejder mellem sit sædvanlige arbejdssted og sin bopæl (eller omvendt), gælder 25-gange-reglen.

Reglen betyder, at medarbejderen maksimalt må køre 25 gange mellem den faste arbejdsplads og sin sædvanlige bopæl over en løbende 12-måneders periode for ikke at blive beskattet af denne private kørsel.

Det er værd at bemærke, at Skatterådet har fastsat, at hver enkelte vej tæller for én gang. Kører medarbejderen således hjem i firmaets bil en aften og returnerer i den på arbejde dagen efter, er der tale om 2 gange. 

For at være fritaget for beskatning under 25-gange-reglen skal følgende desuden være opfyldt:

• bilen skal bruges erhvervsmæssigt undervejs
  
• medarbejderen må ikke bruge bilen privat i øvrigt
• der skal føres kørselsregnskab 

60-dagesreglen

Hvis en medarbejder en enkelt dag - eller i en periode - skal arbejde på en anden matrikel end den sædvanlige, altså på en midlertidig arbejdsplads, er 60-dagesreglen relevant at kende til. 60-dagesreglen gælder nemlig for kørsel mellem bopæl og midlertidig arbejdsplads i firmaets bil. Det kan for eksempel dreje sig om en anden af virksomhedens filialer, et konsulentbesøg eller en byggeplads.

En medarbejder der således kører mellem sin bopæl og en midlertidig arbejdsplads bliver ikke beskattet af de første 60 dage inden for de foregående 12 måneder.

Optælling til de 60 bliver afbrudt (og starter forfra), hvis medarbejderen ikke har kørt mellem bopælen og den pågældende midlertidige arbejdsplads i 60 sammenhængende arbejdsdage.

60-dagesreglen baserer sig på, at bilen ikke må bruges privat, og derfor har virksomheden pligt til at dokumentere, at kørslen er erhvervsmæssig. Dokumentationen skal foreligge i form af en aftale mellem medarbejderen og virksomheden. Desuden bør der foreligge dokumentation i form af for eksempel køresedler eller en kørebog.

En effektiv og præcis måde at føre kørebog på

I kan føre kørebøger og klare de formelle godkendelse nemt og smidigt i for eksempel softwaret DataLøn Tid. Køreselsregistrering og -regnskaber er blot én af de processer der kører helt efter SKATs bog. Du kan nemt sætte godkendelsesflows op, knytte kørslen til diverse projekter - og så er det super enkelt for medarbejderen at registrere sine kilometer: Svaret er GPS, og resultatet er nul tastearbejde.

Find ud af mere om skat på goder

Hvis medarbejderen kører i sin private bil

Kører din medarbejder i sin private bil for for eksempel at besøge en kunde eller en anden afdeling af virksomheden, skal medarbejderen selvfølgelig ikke beskattes. Tvært imod kan du vælge at kompensere din medarbejder med en godtgørelse. En sådan godtgørelse skal fremgå af medarbejderens lønseddel.