Choose language

5 uundværlige om elevers ferie

Den nye ferielov har ikke ændret på principperne for elever og lærlinges betalte ferie. Men du skal lære nye perioder at kende. Tjek op på både principper og perioder i denne guide.

OBS: Denne guide beskriver de generelle regler. Er du underlagt overenskomst eller lignende, kan andre ekstra regler gælde for dig.

Tildelingsprincippet

Elever og lærlinge får tildelt deres betalte ferie allerede første dag på jobbet – frem for først at skulle optjene den med 2,08 dage pr. måned som andre lønmodtagere.

Konceptet "hele ferieår"

En elev eller lærling får 2 gange i løbet af sin elev- eller lærlingetid tildelt 25 betalte feriedage. Det sker, når der tages hul på et nyt, helt ferieår. Med den nye ferielov vil det sige den 1. september.

Bliver eleven ansat netop den 1. september, er det hele lige ud ad landevejen i 2 år. Men starter eleven på en hvilken som helst anden dag på året, rammer I "skævt" i forhold til ferieåret. Og for den periode eleven er ansat, indtil I rammer ind i den 1. september, skal du tildele eleven betalte feriedage forholdsmæssigt – efter en klar fordelingsnøgle.

Overhold nemt tidsregistreringsloven med DataLøn Tid: Tidsregistreringssystem

Fordelingsnøgle ved skæve starter

Starter eleven eller lærlingen skævt på ferieåret, er startdatoen afgørende for, hvor mange betalte feriedage du skal tildele eleven for perioden frem til I rammer elevens første hele ferieårsstart (1. september):

Eksempler på skæve starter:

 

Eleven starterTildelte, betalte feriedageBemærkninger
2. sep. – 31. okt.25 dageAt starte i denne periode er det mest fordelagtige for eleven. Det giver eleven mulighed for op til 75 tildelte feriedage med løn frem for "kun" 50.
1. nov. – 30. jun.15 + 5 dageDe 15 dage er reserveret til hovedferien, mens de 5 dage kommer i spil, hvis virksomheden holder ferielukket i perioden frem til den 30. april.
1. jul. - 31. aug.0 dageDu har mulighed for at give eleven ferie på forskud, hvis eleven ønsker ferie i perioden.

sten-paa-strand.jpg

Sådan opgør du feriegodtgørelse ved fratrædelse, og når uddannelsen afsluttes

Selv om elever og lærlinge får tildelt deres betalte feriedage "up front", så spiller de nye regler for optjening af samtidighedsferie alligevel lidt ind.

Optjening af feriedage med 2,08 dage pr. måned kører så at sige i baggrunden af elevens forløb. Men det er kun relevant, når du skal udbetale feriegodtgørelse til eleven – enten hvis eleven fratræder undervejs, eller i sidste ende når eleven bliver færdiguddannet.

Sådan gør du:

  1. Når du siger farvel til eleven, tjekker du hvor mange af sine tildelte feriedage i det givne ferieår, eleven har brugt, for eksempel 5 dage.
  2. Så kigger du på, hvor mange feriedage, eleven har optjent (2,08 dage pr. måned) i samme periode, for eksempel 10,4 dage.
  3. Du trækker de afholdte feriedage fra dette tal, og du anviser differencen (hvis der er nogen) til Feriekonto. I dette eksempel anviser du altså de 5,4 feriedage, der er til rest (10,4 minus 5).
    Feriedage optjent 10,40 dage Feriedage afholdt - 5,00 dage
    feriedage til udbetaling 5,40 dage

Slip for bekymringer ved at lade DataLøn fungere som virksomhedens lønbogholder

5 hurtige:

Hvornår er man elev eller lærling?

Når man har underskrevet en uddannelsesaftale, er man omfattet af erhvervsuddannelsesloven og dermed disse regler.

Hvad hvis eleven eller lærlingen har feriegodtgørelse med fra et tidligere job?

Så skal eleven eller lærlingen først bruge disse feriedage, og de 25 tildelte feriedage nedskrives tilsvarende.

Hvad hvis vi har overenskomst eller for eksempel feriefridage?

Reglerne her gælder kun for de 5 ferieuger, der er reguleret af Ferieloven. Det er laveste fællesnævner, så hvis overenskomsten siger noget andet, eller I har goder på toppen af dette, så tjek jeres overenskomst, kontrakter eller personalehåndbog.

Hvad hvis vi har en elev, der startede før 1. september 2020?

Her kan eleven være berørt af feriereglerne i den gamle ferielov. Konceptet er det samme i forhold til, at elever får tildelt 25 betalte feriedage de to første hele ferieår af deres elevtid. Husk, at det forgangne miniferieår (1. maj – 31. august 2020) bliver betragtet som et helt ferieår, og før det er perioden 1. maj 2019 – 30. april 2020 et helt ferieår (og så fremdeles bagud i tiden).

Hvad med indefrosne feriepenge og elever?

Havde I elever ansat i indefrysningsperioden (1. september 2019 – 31. august 2020), skal du indefryse deres feriepenge for perioden præcis som det gælder for andre medarbejdere.